Tips og tricks til et sundt parforhold


Det er ikke altid let at vedligeholde gnisten i parforholdet, og du oplever måske nogle udfordringer, som du bare ikke kan sætte ord på. Hvad der gør et parforhold godt og sundt kan nemlig være et svært spørgsmål at besvare og derfor er det lige så svært at svare på hvad der gør det mindre godt.
Nogle gange er de faktorer som spiller ind usynlige for os og noget vi ikke lægger mærke til i den travle hverdag. Derfor kan det være en frustrerende opgave at finde ud af hvad der præcist generer i parforholdet og hvordan man bedst løser det. Nedenfor har vi samlet nogle tips og tricks som måske kan hjælpe dig til et endnu sundere parforhold.
Accepter hinanden som I er
Hvis du ønsker et sundt parforhold, er det vigtigt, at du accepterer din partner som han/hun er. Du har måske oplevet din ven eller veninde sige ”han/hun var virkelig sød, men havde godt nok dårlig humor… bare rolig det skal jeg nok få lavet om på”.
Denne tanke kan skabe fremtidige udfordringer og et godt tip til at stoppe med at finde fejl ved sin partner er, at huske dig selv på hvorfor du blev forelsket i personen til at starte det med. Drøm dig tilbage til jeres første date eller ferie og genskab alle de skønne minder I fik sammen som nyforelskede. Dengang hvor der ikke var gået hverdag i det hele og hvor I slet ikke kunne få nok af hinanden.
Hav det sjovt
Husk dig selv på, at I sagtens kan lave andet end at have alvorlige samtaler for at løse store eller små udfordringer i parforholdet. Disse kan nemlig også løses ved at lægge seriøsiteten på hylden og have det sjovt sammen i stedet. I kan eksempelvis lave en romantisk middag og under processen kaste lidt rundt med krydderierne og grine sammen.
Måske I begge godt kan lige at være aktive, men ofte er det hver for sig. Hvis dette er tilfældet, kan I tage på en aktiv date, hvor I skal klatre eller stå på vandski, hvilket uden tvivl vil løsne spændingerne. Derudover skal I ikke undervurdere sex og, at det intime sagtens kan være sjovt. I kan for eksempel tag et bad sammen eller pifte sexlegen op med nye dimser. Vær ikke bange for at foreslå nye ideer og køb sexlegetøj til dig og din partner.
Tal sammen
Du har nok hørt, at kommunikation er nøglen i mange livssituationer og samme gør sig også gældende i parforholdet. Del jeres drømme med hinanden og inddrag hinanden i jeres ønsker for fremtiden. På den måde kan I se frem til mange spændende oplevelser, hvilket vil motivere jer i hverdagen.
Udover at tale om det sjove skal i også huske at dele jeres frygt og mangler med hinanden, da det vil gøre jeres forhold endnu stærkere. Lærer i at dele de svære ting med hinanden er der en stor mulighed for at jeres forhold bliver endnu mere meningsfuldt og dermed også langvarigt.