Skab mere glæde i din hverdag med 3 enkle trin


Føler du dig utilfreds i din tilværelse? Måske er du mere trist end du selv har lyst til. Mange mennesker lever videre i samme trummerum til trods for, at de måske ikke er så tilfredse eller glade i det. Vi guider dig til at få mere glæde i livet.
Pas på dig selv
Pas på din krop, som hvis det var dit kæreste eje. Det kan godt være at udseendet ikke er det vigtigste, men regelmæssig motion og sund kost gavner faktisk mere dit sind end din krop. Forskningen viser at regelmæssig motion øger udskillelsen af hormonet endorfin, som giver en følelse af glæde og tilfredsstillelse. Motion kan få dig til at få det bedre med din krop og få dig til at føle dig gladere.
Spis varieret og farverig mad. Tænk på din krop som din dyrebare bil, og maden som benzin. Du ville heller ikke hælde det billigste sprøjt ned i din smukke nye bil vel? Det er derfor essentielt, at du passer på dig selv, spiser det din krop fortjener. Spis alle de grønsager du bryder dig om, og prioriter fisk og magert kød. Undgå forarbejdet kød, så som pålæg, pølser og færdigretter. Skær ned på koffein, alkohol, fastfood og sukker.
Prioriter din søvn. Det er bevist at mennesker som sover godt og meget, har det væsentligt bedre end mennesker som ikke gør. Når du har sovet tilstrækkeligt, har du nemmere ved at tænke glade tanker og fokusere. Tilstrækkeligt søvn gør dig mindre følsom og sørger for at dit hoved fungerer optimalt.
At tage styringen
Man ser ofte mennesker med en baggrund fra ressourcesvage familier, have det sværest. Ressourcesvage familier, betyder også at sandsynligheden for at familien er dysfunktionel er relativt stor. Derved har de børn som kommer fra ressourcesvage familier, byggesten som hedder ”jeg er ikke god nok”, ”jeg kan ikke finde ud af noget” og ”jeg er ikke noget værd”. Disse forestillinger kommer af forældre, som ikke har kunne være der for barnet. De har ikke kunne støtte og hjælpe barnet når barnet havde det sværest.
Det man ofte ser i en opvækst hos ressourcesvage børn, er at de ikke kan træffe beslutninger og deres selvværd er meget lavt. Det vil sige, at de sjældent gør det, som de reelt har lyst til. De følger ikke deres drømme, fordi de mener de ikke fortjener at være lykkelige.
Det er derfor vigtigt, at hvis du ser din barndom som det mindste dysfunktionel eller anderledes, så snak med nogen om det. Derudover, er det aldrig for sent at følge sine drømme. På Ibc.dk kan du læse mere om forskellige studier, for unge og voksne.
Gør det som gør dig glad
Det er vigtigt at du prioriterer din glæde, fremfor alt. Mange mennesker forsvinder lidt i hvad ”de burde gøre” fremfor, hvad de reelt har lyst til. Det kan også være svært at finde ud af, hvad man egentlig gerne vil i livet. Vær bevidst omkring dine valg og handlinger. Hvordan føles det når du tager i skole/på arbejde og andre ting? Føles det rigtigt? Slå tankerne om hvad andre tænker om dig, ud af hovedet. Fokuser på dig selv og dine drømme, og lykken vil komme til dig gradvist.