Hold dine ansatte glade. Det betaler sig.


Vil du gerne have de bedste medarbejdere? Ønsker du at dine medarbejdere går det ekstra skridt, og giver den 110% når det er nødvendigt? Ja naturligvis ønsker man da det. Tilfredse og glade medarbejdere er den mest værdifulde ressource, man som arbejdsgiver overhovedet har. Uden dem kan man ikke udrette ret meget. Men modsat hvad man egentlig skulle tro, så er en lønforhøjelse ikke længere den direkte vej til glade medarbejdere. Bevares, det hjælper da, men der er en række ting man bør gøre, hvis man vil have de mest tilfredse medarbejdere.
Vær ærlig og læg kortene på bordet
Penge og forfremmelser er altid godt, og vil da helt sikkert hjælpe på humøret, men undersøgelser viser, at det som medarbejderne ønsker mere, end noget andet er ærlighed. Hvordan går det med virksomheden? Er der problemer? Hvad kan vi gøre?
Det er en billig løsning, der blot kræver lidt bedre dialog, mellem ledelsen og medarbejderne.
Sørg for at det ikke bare er et job
Der er mange virksomheder, hvor medarbejderne kun er der for lønchecken. Hvor de, lige fra de møder ind, begynder at tælle minutterne indtil fyraften.
De bedste arbejdsgivere skaber en virksomhed, hvor medarbejderne føler sig som en del af en helhed. Som om de betyder noget, for det gør de faktisk. Gør arbejdsdagen til en central og vigtig del af et tilfredsstillende liv.
Anerkend og beløn dygtige medarbejdere
Der er altid nogen der udmærker sig, eller kommer med konstruktivt input, som potentielt kan hjælpe virksomheden til at tjene mange penge. Anerkendelse og belønning er virkelig noget, der kan motivere medarbejderne til at yde deres bedste. Det kan skabe en venlig konkurrence på jobbet, og vil i sidste ende komme firmaet til gode.
Tilbyd bonusser, firmagaver og andre fordele for de medarbejdere, som yder noget ekstra eller går ud over det forventede.
Sørg for at lytte til medarbejdernes forslag
Dine medarbejdere slider med tingene hver eneste dag, så man kan ikke undgå, at de opsamler en masse om branchen undervejs. Derfor skal man sørge for at opmuntre dem til at komme med gode forslag og input, så firmaet kan forny sig og øge omsætningen.
Ofte kommer de gode forslag fra den mest uventede side, så hvis man sørger for at fostre dette, i stedet for at kvæle det, så kan man risikerer, at det virkelig betaler sig. Især fordi det ikke koster noget, at få input fra sine ansatte.