Få hjælp til privat skifte af dødsbo på landet


Et dødsfald i familien er altid et hårdt slag, og hvis man er blandt de nærmeste til den afdøde, er der også visse praktiske ting, som skal løses. Arvesager kan ofte skabe splid i familien, men det kan sagtens lykkedes at opnå et privat skifte uden at en part føler sig forurettet.
I disse år er det især boliger på landet, som er i fokus i dødsbosager. Dette skyldes, at disse ofte er mere komplicerede i arvesager, da der kan være tale om insolvente boliger.
Hvad er privat skifte?
Et private skifte betyder, at et dødsbo bliver delt af arvingerne uden deltagelse af en bobestyrer. Her er en bobestyrer et andet ord for en advokat, som er udpeget af skifteretten eller udpeget i den afdødes testamente.
For at få lov til at behandle et dødsbo som et privat skifte, er der visse betingelser, som skal overholdes. Det første og vigtigste er, at alle arvinger skal være enige om, at det er sådan man ønsker at håndtere arven. Derudover skal mindst én af arvingerne være myndig og solvent. Endeligt må der ikke være oprettet et testamente, hvor privat skifte er udelukket.
Hvis disse vilkår er opfyldt, burde der umiddelbart være mulighed for at lave dødsbobehandling som et privat skifte.
Insolvente boliger på landet
Det kan være sværere at få tilladelse til at behandle et dødsbo på landet som et privat skifte. Dette skyldes, at disse i stigende grad er teknisk insolvente, hvilket betyder, at prisen på boet ikke kan dække gældsposterne. Dette er et stigende problem i dag, hvor boliger på landet ikke er ønskede, idet få danskere vil flytte til ”Udkantsdanmark”.
Det er ikke umuligt at få et privat skifte af en insolvent dødsbolig, men i mange tilfælde kan det være vanskeligt. Som udgangspunkt stilles der krav om, at behandlingen forestås af en autoriseret bobestyrer. Det er dog muligt at omgås denne regel, såfremt arvingerne kan stille fuld og betryggende sikkerhed for, at boets negative beløb kan dækkes.
Undgå splid med en dødsboadvokat
Man behøver ikke dele et dødsbo uden advokat, bare fordi man har valgt privat skifte. Mange vælger at inddrage en neutral dødsboadvokat, som kan bistå arvingerne i den svære tid.
Ved at inddrage en advokat udefra, sikrer man sig en neutral og retfærdig fordeling af værdier og gæld, hvilket kan betyde mindre splid i familien. Med andre ord vil der altså stadig være tale om et privat skifte, selvom arvingerne vælger at inddrage en advokat, som kan hjælpe med det praktiske i forbindelse med afviklingen af dødsboet.
Det kan være en god idé at inddrage en dødsboadvokat fra starten i stedet for at vente til der opstår splid, eller at opgaven vokser arvingerne over hovedet. Hvis du er interesseret i at lære mere om advokatbistand under privat skifte, kan du selvfølgelig altid læse mere her.