Blot en lille knop kan være en smitsom virus


Mange sygdomme kan identificeres hurtigt af lægen og på baggrund af få symptomer eller en hurtig test, kan han eller hun gøre dig klar over hvad du fejler. Men gør lægen dig overhovedet bevidst om hvilke reelle symptomer du skal kigge efter eller hvordan du eventuelt kan helbrede din lidelse på egen hånd?
I denne artikel bliver du introduceret til henholdsvis helt ufarlige lidelser samt lidelser som måske kræver en smule mere opmærksomhed eller eftersyn hos en læge, og som alle oprinder i en knop eller knopdannelse.
Knoppen kan være mange ting
En underlig og pludseligt opstået knop kan bunde i mange lidelser, nogle helt ufarlige, og få kan betyde noget mere alvorligt, som kræver en samtale med en læge, eller måske et hospitalsbesøg. Herunder kan du finde en kort skitsering af helholdsvis de helt ufarlige lidelser samt de mere alvorlige af slagsen, hvilke alle bunder i en eller flere knopper.
De ufarlige
Knoppet udslæt (Keratosis pilaris): Denne lidelse er arvelig og ses oftest på overarme, men kan dog også forekomme på hofter, lår og ansigt. Knopperne skyldes ophobning af skæl i hårsækkene, og knopperne er også placeret herved. Knopperne kan ikke helbredes komplet, men kan holdes i skak med en fugtighedscreme (gerne en creme med lavt syreindhold).
Knopper ved barbering: Knopper ved barbering er ganske normalt, og forekommer hos både mænd og kvinder. Måder at undgå denne dannelse af irritation eller knopdannelse ved barbering, er eksempelvis ved at holde området fugtigt med barberskum. Skummet skal helst sidde et par minutter før selve barberingen finder sted, for at opretholde fugtigheden. Derved undgås irritation og eventuelle knopper. Hvis der bruges creme eller bodylotion efter barbering, så køb gerne noget uden parfume og parabener.
Vandvorter: Denne lidelse er en af de mest almindelige hudlidelser og er ganske ufarlig. Det er en smitsom lidelse som oprinder i virussen mollusci-poxvirus. Denne kan ramme alle og viser sig oftest som små røde eller hudfarvede knopper. Knopper kan opstå alle steder på kroppen, men ses typisk på arme og ben, i ansigtet og på maven. Knopperne er ikke specielt store, blot nogle få millimeter i diameter, og er udelukkende til kosmetisk gene. Du kan finde mere information om vandvorter her.
De mere alvorlige
Modermærkekræft: Oplever du symptomer på modermærkekræft eller relaterede sygdomme, enten hvis et modermærke har ændret størrelse eller farve, eller hvis et nyt fænomen dannes, er det vigtigt at opsøge læge hurtigst muligt. Behandling af sygdommen kan ske ved en operation, hvor knoppen eller mærket fjernes. Ved visse fremskredne tilfælde, eller tilfælde hvor det kan være svært at operere, anvendes strålebehandling. Denne form for behandling tages oftest også i brug ved spredning. Sygdommen kan dog også opstå hvor der ikke er en knop eller et modermærke i forvejen. Læs mere om modermærkekræft her, og find ud mere om, hvad du skal være opmærksom på.
Hold øje
Som du kan læse i ovenstående, er de fleste lidelser som identificeres primært ud fra en knop (eller knopdannelse), helt ufarlige. Alligevel er rådet fra både læger og eksperter at holde øje, hvis en pludselig knopdannelse sker. Konklusionen må derfor være at man aldrig kan være for sikker, samt at man, hvis man er i tvivl, altid kan være på den sikre side ved at kontakte en praktiserende læge.