Tips til at forbedre dine evner inden for kommunikation

Vi kommunikerer hele tiden. Vi kommunikerer både med vores chef, kollegaer, venner, kæreste – ja, vi kommunikerer selv med vores kæledyr. Vi kommunikerer i skrift såsom i mails, opgaver og SMS, og vi kommunikerer ligeledes i tale. Men selvom vi konstant har denne kommunikation, betyder det ikke, at det er den samme form for kommunikation, vi bruger hver gang. Du ved selvfølgelig, at det ikke er passende, at tale til chefen på samme måde, som du vil tale til din kæreste på. Derudover skriver du heller ikke SMS’er til din mor i samme form som dine chats med vennerne. Hvis du ønsker at forbedre dine evner inden for kommunikation, så kan du læse mere i artiklen her.

Gode kommunikationsevner gavner dig både personligt og arbejdsmæssigt

Hvis en skriftlig tekst består af en masse grammatiske fejl, vil man som læser af teksten ofte få et dårligt indtryk af teksten. Teksten kan virke uprofessionel og ikke så troværdig. Er det et stykke kommunikation inden for virksomheder, vil dette altså give kunderne et rigtigt dårligt indtryk af virksomheden, hvilket selvfølgelig ikke er en god ting. Det er derfor i arbejdsmæssige sammenhænge rigtig vigtigt, at man besidder gode kommunikative evner.

 

Disse evner er dog lige så gode at have i andre sammenhænge. Hvis man kan finde ud af at formulere sig korrekt og hensigtsmæssigt, vil man have større sandsynlighed for at opnå det, som man gerne vil. Dette gælder både til møder i banken, diskussioner med manden eller konen eller jobansøgninger. At bruge tid og kræfter på sin kommunikation gavner dig dermed både i privatlivet og i arbejdsmæssige sammenhænge.

 

Overvej dine ordvalg samt kommunikationssituationen

Når det kommer til god kommunikation, skal du først og fremmest overveje den situation, som du befinder dig i. Ordvalg, sprogbrug, toneleje etc. afhænger nemlig fuldt ud af, hvem du skal kommunikere med. Det er altid rart at fremstå klog og intellektuel med en masse svære og store ord. Dog kan denne form for kommunikation fremstå som overlegen eller bedrevidende, hvis publikummet ikke besidder samme evner. Det er derfor en god idé nøje at overveje kommunikationssituationen samt ordvalget.

 

Tag dig en kommunikationsuddannelse

Den bedste form for læring sker ofte gennem uddannelser. Hvis du ønsker at styrke dine kommunikationsevner, vil det derfor være en rigtig god idé at tage en kommunikationsuddannelse. Gennem en sådan uddannelse vil du blive gjort opmærksom på, hvad der ses som god og dårlig kommunikation. Derudover vil du få en masse værktøjer til, hvordan du bedst muligt kommunikerer – uanset om det gælder i privatlivet eller arbejdslivet. Hvis du ønsker at tage dig en kommunikationsuddannelse eller læse mere derom, kan du klikke her. Efter endt uddannelsesforløb vil du have rig mulighed for at bruge alle de lærte redskaber samt værktøjer i praksis.

Som du kan se, er der altså mange gode grunde til at bruge tid og kræfter på at forbedre sin kommunikation. Du vil opnå mange fordele både i privat- og arbejdslivet, hvis du besidder gode kommunikative evner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *