Derfor er din hund godt for dit helbred

Menneskets bedste ven, hunden, som man roligt kan kalde et af de absolut mest populære kæledyr, er mere end bare en ven. Undersøgelser viser nemlig, at hunden har en positiv virkning på dit helbred. Det er sjældent, at man lægger mærke til dette, men det utroligt, hvad en logrende hale og et vulgært tungekys kan gøre ved et menneskets mentale og fysiske tilstand. Nedenstående er blot eksempler på, hvordan du som hundeejer har et godt udgangspunkt for et optimalt helbred.

Reducerer følelsen af stress

Lægger man mange kræfter i arbejde, skole eller andet og føler sig presset på tid og oven i købet ikke er tilfreds med sine præstationer, kan der ikke gå lang tid før følelsen af stress kommer og banker på døren. Det kommer automatisk til at fylde meget i ens hoved og det kan derfor være svært ikke at snakke om, når man er sammen med andre mennesker.

Samværet med hunden foregår ikke på samme måde. Med din hund kan du slappe af uden, at nogen spørger ind til, hvordan det går i skolen eller på arbejdet. Det er udelukkende jeres selskab, hund og menneske, der gælder. Stoffet oxytocin bliver i disse situationer frigivet, hvilket giver dig følelsen af lykke og evnen til endelig at kunne få ro i sindet.

Mere motion

Det faktum, at en hund relativt ofte skal luftes kan for nogle være hagen ved det at have en hund. Faktisk er dette kun positivt, da det ikke kun er din hund, der har brug for gode lange gåture. Som hundeejer er man nødsaget til at komme ud og gå ture. Ture, som man måske ikke ville have gået, hvis man ikke ejede en hund.

Selv i tilfældet af, at man er typen, der i forvejen går mange ture, vil en hund have en positiv effekt. Hunden tvinger nemlig en til at øge sit tempo komparativt med gåture alene eller med andre mennesker, hvorfor man derfor forbrænder flere kalorier.

Forebygger ensomhed

Ensomhed er en følelse, som igennem længere tid, kan udvikle sig som en sneboldeffekt og i værste tilfælde ende ud i psykiske sygdomme som depression, angst etc. Dog kan en hund med sin ubetingede kærlighed fylde ud i denne tomme følelse. Med dette kommer altså, at man ikke føler sig helt alene og fortabt, hvilket netop er det, som holder en depression for at tage over. Venskabet mellem dig og din hund, kan hjælpe dig op på benene og give dig et positivt syn på verden, som er nøglen til at overvinde følelsen af ensomhed.

Udfordrer kreativiteten

Når man skal navngive en hund, er man nødsaget til at tænke ud af boksen. Mange tager dog nemme midler i brug og tyer til de oplagte hundenavne, som man kender fra populære film eller tv-serier, fx ”Futte”, ”Nuser”, ”Lady” osv. Men andre opdigter deres egne navne eller finder inspiration fra ikoniske personer. Om ikke andet bliver man sat i en situation, hvor kreativiteten for alvor kommer i spil.
Det samme gør den, når man skal afgøre, hvilket hundetegn, der bedst passer på ens hund. Og det skal man. Det er nemlig lovpligtigt, at hunde i Danmark bærer halsbånd med hundetegn/navneskilt. Dette kan man købe flere steder online, eksempelvis lige her.

 

Der findes altså rigtig mange måder, hvorpå en hund kan forbedre dit helbred. Dermed ikke sagt, at mange andre kæledyr ikke også kan have ovenstående virkninger, men der er jo en grund til, at man kalder hunden for menneskets bedste ven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *