3 apps som giver dig et bedre liv

Vi har allesammen vores mobil på hos hele tiden, og så kan vi ligeså godt udnytte mange af de gode apps, som du kan få til dem. Her giver vi dig tre apps, som hjælper dig med at få et sundere liv.

Track din kost

Der er utallige apps til at holde øje med din kost. Vi kan godt lide Cronometer, da den viser dig, hvor meget du har fået af forskellige vitaminer og mineraler. De fleste andre kostapps på markedet, viser dig kun makronæringsstoffe og ser helt bort fra mikronæringsstoffer.

Med Cronometer får du både at vide, hvor mange proteiner, fedt og kulhydrater du har spist, og hvor meget energi din mad har givet dig. Det gør app’en virkelig god til at leve sundere, da du finder ud af, hvor vigtigt frugt og grønt er for dig.

 

Få en fitnessapp

Det er svært at få bedre resultater med træning, hvis du ikke tracker, hvad du træner. Det er grunden til, at de fleste får bedre resultater, når de følger et program. Du kan sagtens skrive et program på noget papir, men når du alligevel har din mobil på dig, så kan du ligeså godt bruge en app.

Vi kan godt lide Jefit, da du kan skrive en række forskellige øvelser ind her, og hvor lang tid du holder pause mellem øvelser. Du kan endda også følge andres programmer, og du kan hurtig tjekke dine forbedringer.

Det motiverer dig til at fortsætte med at træne.

 

Meditation hjælper hjernen

Det er utrolig stressende at leve i nutidens samfund, da der hele tiden er ting, som vi føler, at vi ikke når. Det er utrolig hårdt for kroppen, hvis du altid lever sådan. Derfor er det en god idé at sætte tid af til dig selv, hvor du ikke tænker på noget.

Det kan du gøre med alt fra at gå en tur hver dag til at meditere. Hvis du gerne vil i gang med at meditere er en app som Headspace rigtig god. Her betaler du et månedligt abonnement, men så kan du også meditere så meget, som du vil.

Fordelen ved den app er, at det ikke tager lang tid at meditere, og de guider dig igennem det hele.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *